Kenn Lending Blues Band
Klik her for at komme tilbage til oversigten

Kenn Lending Blues Band's musik kan kort beskrives som moderne afroamerikansk musik. Lending skriver, med tydelig inspiration fra de andre sorte stilarter.

De fleste af numrene, og bandets repertoire spænder derfor over et meget bredt spektrum, -lige fra den dybe Mississippi blues over funky storbyblues, moderne New Orleans rytmer til acid jazz.

Det er denne enorme alsidighed, sammen med Kenn's personlige tekster og de enkelte musikeres virtuositet og indlevelse som giver publikum en god oplevelse hver gang.

Kenn Lending Blues Band blev dannet af guitaristen og sangeren Kenn Lending i 1980. Pressen har, bl.a. på grund af den store efterspørgsel fra spillesteder, festivaler, skoler, firma-og privatfester, ofte omtalt bandet som landets hårdest arbejdende blues band.


Med de gentagne turneer til Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Schweiz, Rumænien, Tyrkiet og Rusland tillagt, er man tilbøjelig til at give skribenterne ret.

Udover live-optræden har orkesteret haft tid til at indspille 9 albums under eget navn, samt indspillet et utal af albums med så prominente navne som Champion Jack Dupree, Memphis Slim, Mickey Baker, Aron Burton, Jan Harrington, Louisiana Red og Lilian Boutte'.

Sideløbende med alt dette var Kenn fast guitarist med den amerikanske bluessanger og pianist Champion Jack Dupree, fra 1979 og til dennes død i 1992. Duoen spillede over 1000 koncerter sammen i 35 lande og stater, og Jack og Kenn kan høres sammen på 22 pladeproduktioner, hvoraf albummet "Forever And Ever" (indspillet i New Orleans i 1991) modtog WC Handy Awards: Traditional Blues Album Of The Year 1992.

Kenn Lending har desuden indspillet med navnkundige "The Band", og medvirker på deres album fra 1996; "High On The Hog".

Kenn Lending Blues Band er:
Kenn Lending (Guitar og Vocal)-Dan Hemmer (Hammond)-Svenni Svafnisson (Bas)-Esben Duus (Trommer).

Klik her for at komme tilbage til oversigten