Blev født
på et alderdomshjem for mange år siden, og har haft
ondt i knæet siden '84 !!
Er ikke god til at klatre op ad et reb.
Har røget 6 piber opium, og har aldrig sagt nej til en
Newcastle Brown Ale. cc
Debuterede som stand-up komiker i december '92, og er dermed én
af de mest erfarne i landet.
I midten af
90'erne lavede han sammen med Thomas Wivel og Jacob Petterson comedy-showet
"Det' Jo Løgn" på ZTV, siden er det blevet
til bl.a. De 7 Dødssynder og Absolut Fredag, henhv. for DR
og TV2. I foråret 2002 var han en del af DR's ugeaktuelle
satiriske program Vindhætterne - en opfølger til Gintberg
Show Off -hvor han med kørestol blandede sig i andres samtaler
på strøget i København. -Det kunne han godt
li'.
Selvom Carsten
Bang ikke er typen der stormer rundt på scenen, kan tingene
alligevel komme til at gå rigtigt stærkt. Carsten har
sin egen underfundige måde at betragte verden
på, og når han tager fat i de ting vi alle sammen lever
med til daglig, får de pludselig en ny og meget morsom karakter.
Man skal være
i stand til at grine af sig selv for at overvære et show med
Carsten, for heller ikke folk i salen kan føle sig helt sikre,
når den rutinerede jyde går på scenen. Bag den
rolige fremtoning lurer masser af hurtige improvisationer, der ikke
giver højtråbende tilskuere mange chancer for at følge
med.

|