The Beatles Revival Band
reaktioner og anmeldelser
 
Klik her for at komme tilbage til oversigten Skanderborg festival
JP Andersen, festivalleder ( i svar på forespørgsel fra en anden arrangør) :

"På alle måder en positiv oplevelse var det !
Bandet var VIRKELIG godt - skræmmende tæt på originalerne. Søde mennesker, nemme at have med at gøre. God publikum respons, - tja, jeg kan ikke finde noget negativt".


Jelling Musikfestival
Lars "Charlie" Mortensen, festivalleder :

"Det var supert - festivalen blev en stor succes med en række fantastiske koncerter - heriblandt Beatles Revival, der gjorde det supergodt. Hils endelig og sig vi var ovenud tilfreds. Det er et godt act I har der' ".

Jysk Musik & Teaterhus, Silkeborg
Per Schou, arrangementschef :

"I havde ikke lovet for meget, forventningerne blev til fulde indfriet. Kontakt os endelig når I har noget af samme standard".

NovoZymes, København (show med TV2, Peter Belli og Beatles Revival)
Michael Rodkjær, dir. Rodkjær Eventbureau :

"Hils og sig til drengene at nøjagtig sådan skal det være. Tjekket og i orden hele vejen rundt "

Vostrup Musikhus
Henrik Laurvig, arrangementsansv. i foreningen Jazz & Rock ved Ringkøbing Fjord :

"Den rigtige lyd og attitude, og publikumsreaktionen var jo ikke til at tage fejl af.
Professionelt og i orden ".

Grundlovsfest i Grindsted
Jette Seidenschnur, viceborgmester :

"Bemærkelsesværdigt at de nåede det, og oven i købet gjorde det så godt på trods af deres uheld (trafikuheld, red.). De var det bedste og nemmeste orkester i dag, - måske skulle vi få Jer til at arrangere al musikken til næste år ".


ANMELDELSER:
Johnny Bonde, underholdningsnettet :

Vi blev ramt midt i hjertekulen igen. Alt fra dengang væltede op. Hvor var vi, hvad betød verden for os, hvem var vi sammen med, hvordan havde vi det første gang vi hørte "She Loves You".
Det tjekkiske look-a-like band havde afsat en aften for at være sammen med os i Musikteateret i Silkeborg. Udenfor herskede Kong Vinter endnu, men indenfor brød Beatles Revival gennem isen, for her var varme og ånd og originaliteter nøjagtigt som Beatles brød igennem en tid med kold krig og ligusteregoisme for masser af år siden.

Det blev et genhør med de gamle elskede melodier, men det blev meget mere end det. For Beatles Revival har specialiseret sig i at klæde sig ud som Beatles, at stå som Beatles, at spille på Beatles-instrumenter. Om det så er forstærkerne, så er det tro kopi af dem Beatles anvendte. Og så er der det med charmen. Hvor de fire Liverpool-gutter på scenen var charmerende anført af Lennon/McCartney, så var Beatles Revival lige så charmerende anført af Ludek "Lennon" Maulis.

På deres selvironiske og meget uhøjtidelige fremtræden fik de en fyldt sal til virkelig at tro på at de var kommet for at være sammen med os, og spille for OS. Det er bestemt ikke alle kunstnere der formår det. Endsige efter så megen popularitet som Beatles Revival har oplevet de senere år.


Tilbage til profilside